Okse Gryde
Højlands gullaschsuppe
En virkelig lækker gullaschsuppe med kød fra Skotsk Højlandskvæg. Gullaschsuppen er en fantastisk efterår- og vinter ret, som smager fantastisk og giver varmen helt ned i tæerne. Husk at gullaschsuppen bliver kun bedre af at stå i køleskabet til dagen efter. Derudover er det også en skøn og nem ret at have liggende i fryseren.
- Personer
- 8
- Forberedelse
- 30 min
- Tilberedning
- 3 t
- Ventetid
- 2 t
Sådan gør du
-
Puds kødet af (sikkert ikke nødvendigt, når du har købt det hos Jysk Naturkød) Har du købt småkød af yderlår, skal du skære det i grove tern,
Pil og hak løg, hvidløg og chili. -
Varm en god stor gryde op ( som kan tåle at komme i ovnen) og brun kødet godt af over flere gange, så det får en fin stegeskorpe.
-
Letbrune derefter løg, hvidløg, chili og tilsæt alle krydderierne, tomatkoncentrat, hakkede tomater, vand, oksebullion og laurbærblade. Lad det koge op, skum godt af og sæt gryden i en 150 grader varm ovn med låg på.
-
Lad gryden stå og hygge sig i ovnen hele dagen (min. 2-3 timer) – jo længere, jo bedre.
-
Gulerødder, kartofler og peberfrugt ordnes, skæres i grove tern. Skær også okse baconen i tern og steg den sprøde på en pande. Det hele tilsættes ca. 1 time før servering.
-
Smag til med salt og peber og server.
Server gullaschsuppen rygende varm og spis gerne et godt friskbagt brød til.
Velbekomme!












