En virkelig lækker gullaschsuppe med kød fra Skotsk Højlandskvæg. Gullaschsuppen er en fantastisk efterår- og vinter ret, som smager fantastisk og giver varmen helt ned i tæerne.
Husk at gullaschsuppen bliver kun bedre af at stå i køleskabet til dagen efter. Derudover er det også en skøn og nem ret at have liggende i fryseren.
1,2kgSkotsk højlandskødBrug enten vores gullasch eller småkød fra yderlår, som du selv skal skære i passende tern.
6stkFede hvidløg
3stkLøg
4spskPaprika
1tskrøget paprika
1spskSpidskommen
1 – 2stkChili
70gkoncentreret tomatpure
2dåserHakket tomater
1literVand
4stkLaurbærblade
2-3stkrøde peberfrugter
3-4stkgulerødder
1 kgKartofler
Salt og peber
2terningOksebouillonSvarende til 1 liter vand.
400gOkse baconaf Skotsk Højlandskvæg
Instruktioner
Puds kødet af (sikkert ikke nødvendigt, når du har købt det hos Jysk Naturkød) Har du købt småkød af yderlår, skal du skære det i grove tern,
Pil og hak løg, hvidløg og chili.
Varm en god stor gryde op ( som kan tåle at komme i ovnen) og brun kødet godt af over flere gange, så det får en fin stegeskorpe.
Letbrune derefter løg, hvidløg, chili og tilsæt alle krydderierne, tomatkoncentrat, hakkede tomater, vand, oksebullion og laurbærblade. Lad det koge op, skum godt af og sæt gryden i en 150 grader varm ovn med låg på.
Lad gryden stå og hygge sig i ovnen hele dagen (min. 2-3 timer) – jo længere, jo bedre.
Gulerødder, kartofler og peberfrugt ordnes, skæres i grove tern. Skær også okse baconen i tern og steg den sprøde på en pande. Det hele tilsættes ca. 1 time før servering.
Smag til med salt og peber og server.
Server gullaschsuppen rygende varm og spis gerne et godt friskbagt brød til.
Velbekomme!